Hjælp og kontakt
Har du spørgsmål til din side, en betaling eller dine data, så skriv til os. Vi svarer så hurtigt, vi kan, typisk inden for et par hverdage.
Vil du se, hvordan det hele virker? Se guiden på 2 minutter.
Skriv gerne adressen på din side (fx navn.tillyk.dk), så vi hurtigt kan finde den.
Betaling og kvittering
Du betaler én gang pr. side, og der er intet abonnement. Efter betalingen får du en ordrebekræftelse fra Tillyk og en kvittering fra vores betalingsudbyder Stripe. Kan du ikke finde dem, eller er der gået noget galt med en betaling, så skriv til support@tillyk.dk med den mail, du betalte med.
Anmeld en side eller et billede
Ser du indhold, der er ulovligt, krænkende eller svindel, så brug knappen Anmeld side nederst på festsiden. Vi kigger på alle anmeldelser.
Dine data
Du kan selv slette din side med alle billeder og tilmeldinger under Indstillinger i editoren. Ellers slettes den automatisk 6 måneder efter festen, og vi sender en mail 14 dage før. Vil du have indsigt i, rettet eller slettet dine oplysninger, så skriv til hej@tillyk.dk. Læs mere i betingelser og privatliv.
Spørgsmål og svar
Skriver AI'en noget, jeg ikke har sagt?
Nej. Siden bygges kun på det, du selv skriver. Mangler der fx en adresse, bliver feltet tomt, så du kan udfylde det. Du kan altid rette alt.
Hvad koster det?
Det er gratis at lave en side og have op til 20 gæster. Til større fester koster det 199 kr. for op til 100 gæster eller 449 kr. for ubegrænset antal. De betalte planer tager sig også af gæsterne med automatisk påmindelse før svarfristen, beskeder til alle gæster, bekræftelse på mail med kalenderfil og bordplan. Du betaler én gang pr. fest, og der er intet abonnement. Melder flere sig til end planen har plads til, bliver ingen gæster afvist. Deres svar gemmes, og du ser dem, når du opgraderer.
Kan andre finde siden?
Nej. Siden vises ikke i Google, og du kan beskytte den med en kode, som du skriver i invitationen.
Virker det på mobilen?
Ja. Både du og dine gæster bruger siden fra telefonen. Du kan lave hele siden uden at røre en computer.
Hvad sker der med gæsternes oplysninger?
De bruges kun til din fest og slettes automatisk 3 måneder efter festen. Siden og billederne bliver liggende 3 måneder på den gratis plan, 12 måneder med Fest og 24 måneder med Stor fest, og du kan selv vælge at slette tidligere. Oplysninger om allergier er frivillige.
Kan jeg bruge Tillyk til andet end de store fester?
Ja. Vælg "Anden fest", og skriv, hvad I fejrer, fx julefrokost, nytårsfest, påskefrokost, barnedåb, sommerfest, firmafest, afskedsreception eller indflytningsfest. Siden, tilmeldingen og gæstelisten virker på samme måde.
Hvor mange sider kan jeg lave?
Du kan have op til 3 gratis sider ad gangen og oprette op til 8 sider om måneden. Betalte sider og sider, hvor du er medvært, tæller ikke med. En side slettes af sig selv efter festen (3 måneder på den gratis plan), eller når du sletter den, og så kan du lave en ny.
Kan jeg rette siden, efter jeg har sendt linket?
Ja, når som helst. Linket er det samme, så gæsterne ser altid den nyeste version.
Tillyk drives af MHP Design, CVR-nr. 46699696, Tørvebryggen 4, 3. th., 8900 Randers C.